top of page
2.png

Introduktion

Se din indre styrke som lyset i en lommelygte. Med et fyldt batteri, lyser den stærkt for dig på din vej igennem livet. Og med fuldt blus på lygten, så lyser du også for andre. Det kan du slet ikke undgå. Men hvis du kun lyser for andre og for andres skyld for at passe ind, og derved glemmer dig selv, så kan du opleve, at styrken på dit batteri stille og roligt bliver svagt og at lyset flimrer og falmer. Så risikerer du at miste din energi. Og med energitab, så bliver det sværere og sværere at mærke og få fat i den indre styrke. Så kan du risikere at vejen, du går af, virker mørk og utryg, og at du ikke kan få øje på horisonten. Men styrken er der, inden i dig. Denne podcastserie hjælper dig med at holde styrken på dit indre batteri stabilt, så du altid kan lyse stærkt for dig selv og både se og nå horisonten. Foruden de enkelte budskaber, så indeholder hver podcast også en bekræftelse. Bekræftelsen er en lille simpel huskesætning. Den giver dig mulighed for at fokusere din energi på budskabet. Et eksempel på en bekræftelse kan for eksempel være: ”Jeg føler mig fri”. Når du gentager bekræftelsen, så vil du automatisk huske budskabet. Hvis du er interesseret i at vide mere om bekræftelser generelt, og hvordan de kan hjælpe og støtte dig, så lyt gerne til podcasten: ”Bekræft dit liv”, som er en del af serien. Endnu engang velkommen på denne rejse med fokus på indre styrke og balance, mod, autencitet og håb.​

Kærligst

Gittemaj

bottom of page